Jenny Hansen

Spejlinger, gobelin 2017-18, 2 x 2,75 m

I et år har jeg arbejdet på denne gobelin, der nu er udstillet i Rundetårn med gruppen Dansk Gobelinkunst.
Udstillingen kommer til Vendsyssel Kunstmuseum sidst i januar.

 Gobelin, "Uden titel" 1,4 x 1,4 m

Om at væve gobeliner

At væve gobeliner er et gammelt håndværk, som jeg prøver at videreføre i et moderne udtryk.

Min inspirationskilde spænder vidt – fra fotografier af blomster og planter til små malerier udført i akryl på papir.

Alt skannes ind i min computer, hvor kompositionen gøres færdig ved at lægge billeder sammen, klippe, ændre farver osv.

Herefter tegnes min karton op i fuld størrelse, der farves garn, væven sættes op, og først derefter kan selve vævningen gå i gang. Mine foretrukne materialer er uld på bomuldstrend. Jeg har dog også anvendt både silke og merciseret bomuld. Det er en langsommelig proces at væve gobeliner - til en centimer skal garnet føres 10-12 gange gennem trenden. Og hver lille form væves hver for sig, man kan sige at man bygger fladen op som om det var legoklodser.

Til sidst skal vævningen spændes op og monteres med velcro-bånd . De små gobeliner bliver dog normalt monteret i ramme.